Vi udvikler og integrerer robotløsninger til produktionsvirksomheder, hvor robotten bliver en del af den samlede produktionsproces.

Robotautomation kan blandt andet bruges til at overtage gentagne og fysisk belastende arbejdsopgaver, automatisere håndtering af emner og skabe en mere effektiv arbejdsgang omkring maskiner og produktionslinjer.

Vi tager udgangspunkt i den konkrete produktion og ser på hele processen omkring robotten. Det handler ikke kun om at programmere en industrirobot, men om at få robot, styring, maskiner og øvrigt produktionsudstyr til at fungere sammen.

Industrirobotter kan anvendes til mange forskellige opgaver i produktionen. Den rigtige løsning afhænger af produktet, processen, produktionshastigheden og det eksisterende anlæg.

Fælles for løsningerne er, at robotten skal fungere som en integreret del af produktionen – ikke som en isoleret maskine.

Vi kan blandt andet arbejde med robotautomation til:

  • Håndtering og flytning af emner
  • Kassehåndtering
  • Pakning og håndtering omkring pakkelinjer
  • Gentagne produktionsopgaver
  • Betjening af maskiner
  • Automatisering af manuelle arbejdsgange
  • Integration af robotter i eksisterende produktionslinjer

En robotløsning kræver ikke nødvendigvis en helt ny produktionslinje.
Vi kan integrere industrirobotter direkte i eksisterende maskiner og produktionsanlæg. Her ser vi blandt andet på samspillet mellem robotten, PLC-styringen, sikkerheden og det øvrige produktionsudstyr.

Det stiller krav til både robotprogrammering og forståelse for den eksisterende proces. En robot skal eksempelvis vide, hvornår et emne er klar, hvor det skal placeres, og hvordan den skal reagere på signaler fra resten af anlægget.
Derfor ser vi på den samlede automationsløsning frem for kun selve robotten.

Robotprogrammeringen er en central del af en velfungerende robotløsning.

Robotten skal programmeres til at udføre bevægelser og arbejdsopgaver præcist og samtidig kommunikere korrekt med den øvrige styring.

Vi arbejder med programmering og integration af industrirobotter og kan kombinere robotteknologien med PLC-styring og øvrig automation.

Det gør det muligt at skabe en samlet løsning, hvor robot og produktionsanlæg arbejder sammen som én proces.

En af de oplagte muligheder med robotautomation er at automatisere arbejdsopgaver, der ellers kræver gentagne manuelle bevægelser.

Det kan eksempelvis være håndtering, flytning eller pakning af produkter og kasser gennem en arbejdsdag.

Ved at lade en industrirobot overtage egnede arbejdsopgaver kan virksomheden blandt andet reducere fysisk belastende og ensidigt gentaget arbejde for medarbejderne.

Samtidig kan automatiseringen skabe en mere ensartet arbejdsgang omkring produktionsprocessen.

Robotter behøver ikke kun være relevante i forbindelse med etablering af nye produktionsanlæg.

Robotautomation kan også være en mulighed, når en eksisterende produktion skal videreudvikles eller optimeres.

Vi ser på, hvordan produktionen fungerer i dag, og hvor der er manuelle arbejdsgange eller processer, som med fordel kan automatiseres.

Det kan være en enkelt proces omkring en eksisterende maskine eller en større løsning, hvor robotten skal kommunikere med flere dele af produktionsanlægget.

En robotløsning starter med den proces, der skal automatiseres.

Vi tager udgangspunkt i opgaven og ser på, hvordan en robot kan indgå i produktionen, og hvad der kræves for at få den samlede løsning til at fungere.

Vi kan være med gennem projektet fra de indledende overvejelser til programmering, integration, test, indkøring og idriftsættelse.

På den måde bliver robotautomation ikke blot et spørgsmål om valg af robot, men om at skabe en løsning, der fungerer i den konkrete produktion.

Vi har blandt andet integreret en Yaskawa industrirobot på en eksisterende pakkelinje hos et slagteri.

Her var ønsket at automatisere håndteringen af kasser og reducere en del af det gentagne manuelle arbejde omkring pakkelinjen.